Vi støtter

Folkesparekassens Fond yder støtte til bæredygtige formål

Med udgangspunkt i FN’s 17 Verdensmål bidrager vi med økonomisk støtte til projekter, der har et langsigtet fokus på at styrke balancen mellem det moderne samfund, klima, miljø og biodiversitet samt det herskende økonomiske system.

Dem har vi støttet

Læs her om de projekter,
der allerede har fået støtte.

Hvem kan søge?

Vi er optaget af en bæredygtig udvikling, der sikrer, at fremskridt ikke sker på bekostning af fremtidige generationers muligheder. Vi prioriterer projekter, der på alle niveauer har tænkt bæredygtighed ind. Vores værdier og uddeling tager afsæt i de 17 Verdensmål.

Vi ønsker at uddele midler til projekter, der fremmer bæredygtighed lokalt eller nationalt – nu og her samt for fremtiden. Fonden har særlig fokus på at initiativet bidrager til dannelse, formidling og udvikling. Afsættet er Danmark, men fondens midler kan godt komme borgere/projekter i hele verden til gode.

Sådan søger du

Download ansøgningsskemaet herunder. Udfyld det og send til os på info@folkesparekassensfond.dk.

Der er deadline for at søge fire gange om året ved udgangen af hvert kvartal, hvorefter vi behandler de indkomne ansøgninger.

På grund af sommerferie er næste frist for at søge den 1. juni 2024.

Vi lægger især vægt på:

  • At aktørerne er med til at fremme værdier, der ændrer folks handling i en mere bæredygtig retning
  • At aktørerne allerede i ansøgningen udviser en bevidsthed om et projekts potentialer, og udfordringer
  • At aktørerne har et tydelige formål jf. bæredygtighed og kan inddrage relevante mål fra de 17 Verdensmål
  • At aktørerne er nytænkende, går nye veje, er kreative og tør løse problemstillinger med nye initiativer
  • At aktørerne kan redegøre for projektets mål og effekt
  • At der i ansøgningen præsenteres ærlige og realistiske planer for finansieringen
  • At der er medfinansiering.
Fonden yder støtte til projekter, der fremmer balancen mellem natur, klima, samfund og økonomi.

Når I har fået støtte

Har I fået støtte af Folkesparekassens Fond til et projekt, forventer vi, at I som en naturlig del af bevillingen følger vores retningslinjer for offentliggørelse af projektet, løbende afrapportering til fonden samt kommunikation om og synliggørelse af projektprocessen i forhold til offentligheden.

I skal så vidt muligt synliggøre, at jeres projekt er støttet af Folkesparekassens Fond. Det gælder såvel i trykte udgivelser som på hjemmesider, sociale medier og lignende. Brug gerne fondens logo, som kan downloades her.

Støttemuligheder

Vi støtter primært:
  • Almennyttige og almenvelgørende formål, der fremmer en bedre balance mellem natur, mennesker og økonomi
  • Projekter, der er omfattet af fondets uddelingsstrategi, herunder de 17 verdensmål
  • Projekter med afsæt i Danmark
  • Nytænkende projekter, der fremmer en bæredygtig udvikling
  • Formidling af bæredygtige initiativer og viden
  • Forskning, uddannelse og dannelse med afsæt i de 17 verdensmål
  • Projekter og forskning med afsæt i åndsvidenskab
  • Der kan kun undtagelsesvist gives støtte til enkeltpersoner.

Det støtter vi ikke

Som hovedregel støtter vi ikke:
  • Projekter, der er afsluttet
  • Projekter, der udelukkende sigter på anskaffelse af materialer, redskaber, udstyr osv.
  • Bygge-, renoverings- eller restaureringsprojekter
  • Politiske og religiøse formål
  • Foreninger der indsamler for at uddele i eget navn.