Levende Hav
Bæredygtigt kystfiskeri i Tanzania
35.000 kr.
Det konkrete projekt, som der her ydes støtte til, vil bidrage til at sikre velfungerende redskaber for ”småfiskeriet” ved kysterne i regionen Pangani. Herigennem er det forventningen, at indbyggerne i kystfiskersamfundene bliver motiverede til en forbedret lokal organisation og til at sikre et bæredygtigt forvaltet fiskeri; det vil være en værdi for dem i forhold til de lokale myndigheder.
Endelig vil de forbedrede redskaber føre til en merværdi for indbyggerne; og den lokale organisation forventer, at merværdien bliver brugt til bedre uddannelse af børn og unge i samfundene.
Kort om Levende Hav
Levende Hav er en almennyttig havmiljøforening med det formål at arbejde for et rent og levende hav. Siden 1995 har Levende Hav haft ansvaret for flere udviklingsprojekter til fordel for kystfiskeriet og kystsamfund i Asien og Afrika.